Hvor ofte skal jeg skifte tampon?
Du skal skifte tampon, når den er fyldt, eller inden du har haft den siddende i 8 timer. Hvor ofte du skal skifte tampon afhænger af, hvor kraftigt du bløder. I de første dage, hvor du bløder kraftigere, er du måske nødt til at skifte tampon efter 3-6 timer. I slutningen af din menstruation, når din blødning er lettere, kan du bruge en mindre tampon og lade den sidde i 6-8 timer.
Der er en metode til at finde ud af, om din tampon skal skiftes eller ej. Du skal bare trække forsigtigt i snoren. Hvis tamponen flytter sig, når du rykker let i den, skal du skifte den. Hvis den ikke flytter sig, er det måske for tidligt. Du kan også sagtens bruge en tampon om natten. Bare sæt en ny tampon i, før du går i seng, og tag den ud igen, så snart du vågner.